Sexy Panda

The missing diss-like button..

Hvorfor har man en facebook profil? “Det er for at følge med i hvad der sker” – “så ved jeg hvordan mine venner har det, også dem der bor langt væk.”

På facebook kan man få sig selv til at fremstå, som alt det man gerne vil. Vi poster statusser når vi er sammen med veninderne eller familien. Vi lægger flotte billeder ud af os selv og un-tagger os fra billeder hvor vi ser lidt for tykke eller lidt for blege ud.
Vi får et indtryk af at vores facebook-venner har det skide-fedt, når de poster et billede fra Jensens Bøfhus – hvis ikke fra Italien, hvor de sidder og drikker et glas champagne på terrassen, mens de iagttager solnedgangen. Og hvad får det mig til af føle? ja – det får mig sgu til at føle mig lidt som et udskud, når jeg sidder der lørdag aften i min kælder og klamrer mig til min nupo-ryste-ting, alt mens jeg kigger på alle de sjove festbilleder mine facebook-venner lægger ind. Det får mig til at sammenligne min lørdag aften, med en-eller-andens lørdag aften. Hvis det ikke var for facebook, havde jeg slet ikke vidst hvad denne person lavede lige nu, eller for en halv time siden, og jeg havde været pisse ligeglad! Men så sidder man dér og begynder at tænke over om det bare er mig der har et kedeligt liv? For det virker sådan, når jeg sammenligner.

Men hvem skrev på facebook, da festen blev kedelig klokken 00:30? Hvem skrev på facebook da de sad og kedede sig på en grå regnvejrsdag? Præcis. Ingen. Vi har jo forfanden allesammen de dage, hvor vi ikke har mod på nogen eller noget, hvor vi bare ønsker at alt er anderledes.

“Jeg har været ret ked af det idag, fordi min hund er død”

Jeg savner negativiteten. Jeg savner at der er nogen der dropper det glansbillede-lignende lort de har gang i og for engangs skyld bare skriver hvordan de har det. Er det ikke dét, vi siger, vi bruger facebook til? Til at følge med, så ved ved hvordan det går? Det sjove er bare, at vi får slet ikke af vide hvordan det går….

Så hvorfor er det nu, at vi har en facebook profil?

Chester

follow

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sexy Panda